Ulstrup Kraftvarmeværk

xxxxxx Gode spareråd
 
x
Forside
Data om værket
Vedtægter
Alm. bestemmelser
Tariffer
Regnskab
Måleren
 Gode spareråd
xxxxx  Spareråd - Kort fortalt
xxxxx  Vejledning om brug af fjernvarme
xxxxx  Afkølingens betydning for værket
xxxxx  Beregn afkølingsgraden

 Ansatte og bestyrelse
 x
x
x
x
x
x
x
x
x
x


Brugsvandet bør ikke være over 50 grader varmt.


Spareråd    

1 Stuetemperaturen bør ikke være højere end 21° C.  
Hver grad opad koster 5-6 % mere i varmeforbrug.
I mindre benyttede rum er 14° C nok.
x
2 Brug samtlige radiatorer i de rum, der ønskes opvarmet. 
Lad ikke en enkelt radiator trække hele læsset.
Radiatorerne skal føles kolde forneden.
 x
3 Returtemperaturen til værket skal være så lav som muligt.
Det gavner både værket og den enkelte forbruger økonomisk.
 x
4 Tør ikke tøj direkte på radiatorerne. Gardiner og større møbler bør ikke dække for en radiator.
 x
5 Luft ud dagligt.  
5 minutters gennemtræk er bedre end et vindue på klem hele dagen.
 x
6 Begræns eller undgå helt natsænkning. En stor del af en evt. besparelse bruges når der genopvarmes. Under genopvarmningen stiger returtemperaturen ofte meget, og det kan være en medvirkende årsag til en dårlig afkøling.
 x
7 Det varme brugsvand bør ikke overstige 50° C. 
Hvis temperaturen er højere, spilder du energi - og der kan dannes kalk i varmtvandssystemet og tilstening af varmtvandsbeholderen.
x
8 Aflæs måleren ofte (Noter måleresultaterne ned). Målsætningen er en  gennemsnitlig årsafkøling på 35° C.
x
9 Rigtig isolering sparer på varmeforbruget. Varmtvandsrør, ydermure og lofter bør være godt isoleret. Der bør også være energiruder. Døre og vinduer skal være tætte.
x
x
x
x
x
xx
x
xx
x
x


Vejledning om brug
Vejledning om brug af fjernvarme

Vælg emne













a
a
    --->    Husets rum
    --->    Temperaturen
    --->    Returtermostaten
    --->    Radiatortermostaten
    --->    Varmt brugsvand
    --->    Gulvvarme
a
a
a

Husets rum

 En bolig har bedst af, at der holdes et vist temperaturniveau - helst ikke under 14oC. Derved undgås, at der opstår varme- og fugtstrømninger på tværs i bygningen.
Ved for lave temperaturer er der risiko for ophobning af fugt med skade til følge. For store temperaturforskelle i boligen kan betyde træk, ligesom der kan blive fodkoldt.
En undtagelse er, hvis man ønsker at holde en lav temperatur i kældre. 
Det kan godt lade sig gøre at opretholde forskellige temperaturer i de forskellige niveauer i en bygning. I så fald skal temperaturniveauet stige, jo højere man kommer op i bygningen.
#

Temperaturen

 Ifølge god energispareskik bør rumtemperaturen holdes på 20oC. Imidlertid vil de fleste ved normal indendørspåklædning (tynd trøje, fodtøj) foretrække en temperatur på 21oC. Hvis påklædningen er lettere, f.eks. skjorteærmer, skal temperaturen nok hæves til 23oC. På samme måde vil stillesiddende beskæftigelse kræve en højere temperatur. Dette er bland andet grunden til, at ældre mennesker med et lavt aktivitetsniveau og dårligt blodomløb først føler god varmekomfort ved en rumtemperatur på 24-25oC.

Man skal være opmærksom på, at hvis rummene skal kunne opvarmes til til f.eks. 24oC, bør der være en større radiatorflade til rådighed end normalt. I ældreboliger kan der derfor skulle installeres op til 25% mere radiatorflade end i boliger til f.eks. en børnefamilie.

For hver grad temperaturen forøges, stiger varmeforbruget med 5-6%. Hvor meget varmeudgiften stiger afhænger af den aktuelle tarif.

Varmefladen i større rum er ofte opdelt på flere radiatorer. Hvis der skal opnås en god varmekomfort og en god drift af varmeanlægget, skal alle radiatorer altid bruges, sådan at samtlige radiatorer afgiver varme i forhold til deres ydeevne. Reguleringen er forholdsvis let ved radiatortermostater med rumføler, men ved returtermostater skal man huske at stille på alle radiatorer.
Drift af alle radiatorer betyder både en lavere varmeregning og en bedre afkøling af fjernvarmevandet. Energibesparelsen skyldes, at der kan opereres med et lavere temperaturniveau i radiatorkredsen, og at varmetabet gennem væggen bag radiatoren falder ved lavere temperatur i selve radiatoren.

Er anlægget dimensioneret til fjernvarme skal radiatorer generelt have stuetemperatur i bunden og føles kolde.

Man skal være opmærksom på, at jo højere en radiator er, des bedre afkøling kan den præstere. Så ved en radiatorudskiftning skal de nye radiatorer om muligt være højere end de gamle.

varmeoverførslen sker dels ved konvektion og dels ved stråling. For begge typer varmeoverførsel gælder det, at det er temperaturforskellen og radiatorarealet, der er bestemmende for hvor meget varme radiatoren afgiver. Hvis radiatorarealet begrænses ved tildækning (Tøj, møbler) vil radiatorens middeltemperatur stige for at den skal kunne afgive den samme varmestrøm. Da radiatoren ingen indflydelse har på fremløbstemperaturen, vil returtemperaturen stige. Derfor må radiatoren ikke tildækkes. Dette forhold er også baggrunden for at anbefale en grundig støvsugning og afvaskning af radiatorfladerne mindst een gang om året. Især er det vigtigt at rengøre radiatoren på bagsiden og mellem lameller og ribber.
#

Returtermostaten

 Returtermostaten sidder altid på returledningen fra radiatoren.

Returtermostaten registrerer temperaturen på returvandet fra radiatoren og er beregnet til at sikre en god afkøling af fjernvarmevandet. 

Returtermostaten anvendes især ved varmeværker, der har kubikmeter-afregning (m3), hvor det er af afgørende betydning for varmeregningen, at fjernvarmevandet afkøles mest muligt.

Ulstrup Kraftvarmeværk anvender energi-afregning (kWh). Alligevel anbefales det at bruge returtermostater, idet  det er af afgørende betydning for varmeregningen, at fjernvarmevandet afkøles mest muligt. Dette skyldes at der gives stor rabat ved god afkøling, og der betales stort tillæg ved for dårlig afkøling.

Returtermostaten skal ofte indstilles i takt med vejrliget. Til gengæld er indsvingningstiden ganske kort, idet der er en god varmeoverførsel fra returvandet til følerelementet.

Selv om ventilen altså ikke registrerer rumtemperaturen, er den alligevel selvvirkende, idet returtemperaturen ved rigtigt dimensionerede radiatorer i lange perioder ikke svinger. Det er som oftest i den koldeste periode med et vist solindfald (januar, februar og marts), at reguleringen ikke slår til. Derimod sikrer returtermostaten mod, at vandet cirkulerer uafkølet igennem radiatoren ved udluftning eller tildækning.

Så snart man åbner lidt for en returtermostat vil alt vand, der har en lavere temperatur end den nu indstillede værdi, blive lukket ud af radiatoren. Dette sker gennem en meget lille åbning, hvorfor det som regel kan høres som en voldsom vandstrøm. Det kan stå på i flere minutter, men holder op igen. Man skal ikke regulere tilbage på grund af denne lyd.
#
Radiatortermostat

 Radiatortermostaten sidder ofte hvor vandet løber ind i radiatoren. Føleren, der registrerer temperaturen. kan være indbygget i håndtaget, eller sidde et helt andet sted i stuen. Føleren må ikke tildækkes af gardiner, møbler eller lignende.

Radiatortermostaten sørger automatisk for, at der konstant er den ønskede temperatur i et rum. Hvis der f.eks. er mange mennesker i stuen, eller solen skinner, han radiatortermostaten lukke helt ned (radiatoren bliver kold), selvom det er koldt udenfor.

Pas på!
Radiatortermostaten kontrollerer ikke om varmen i fjernvarmevandet udnyttes, - men tillader at det løber direkte (varmt)  tilbage til værket, hvis reguleringen ikke hele tiden er under kontrol.
Radiatortermostaten bør lukkes under udluftning af lokalet.
#
Varmt brugsvand

 Ved fjernvarmeinstallationer bør det varme brugsvand ikke overstige 50oC i varmtvandsbeholderen. Til anvendelse i badeværelser er det tilstrækkeligt med en temperatur over 40oC, og til køkken og rengøring er 45oC fuldt acceptabelt og den mest økonomiske løsning.

Miljøstyrelsen anbefaler en temperatur på 60 oC i varmtvandsbeholderen idet der forekommer ca. 100 tilfælde af legionærsyge i Danmark om året. Halvdelen af disse tilfælde stammer fra udlands- eller sygehusophold. De resterende tilfælde skyldes legionella-bakterier der trives i lunkent eller stillestående vand. Smitten kan ske ved indånding af meget små vanddråber (aerosoler) Især spabade og visse befugtningsanlæg udgør en risiko, - men er uheldet ude kan også et brusebad være anledning. (Miljøstyrelsens pjece om Legionella kan fås i:
Miljøbutikken
Læderstræde 1-3
1201 København K.
Tlf.: 35 40 95 00

 Er temperaturen for høj i varmtvandsbeholderen kan der dannes kalk i varmtvandssystemet og der kan forekomme tilstening af beholderen.


Kontroller en gang imellem om din varmtvandsbeholder er tæt. En utæthed kan blive en bekostelig affære, da der både skal betales for det øgede koldtvandsforbrug og for opvarmningen af det.

Faretegn:
* Afregningen fra vandværket er steget.
* Varmeudgiften er steget.
* Fugt på eller under under varmtvandsbeholderen.
* Varmtvandsbeholderen føles varm uden på isoleringen.
* Luftfugtigheden føles høj i lokalet, hvor beholderen er.

Ved mistanke om utæthed eller ved almindelig kontrol er der 2 muligheder:

1. Luk for alle vandhaner. Kontroller at vaskemaskine og andre vandforbrugende maskiner er slukkede. Hvis vanduret stadigvæk viser et forbrug, kan det være varmtvandsbeholderen, der er utæt.

2. Luk for koldtvandsforsyningen fra vandværket ved hovedhanen og åben en vilkårlig varmtvandshane i huset. Efter et kort øjeblik må der ikke løbe vand ud af hanen. Hvis der stadig kommer vand, er det fjernvarmevand, og din varmtvandsbeholder er utæt.

I begge tilfælde gælder det om at kontakte en VVS mand og få udbedret skaden på varmtvandsbeholderen.
 #
Gulvvarme























 

 

 

 




 Teknologisk Institut har sammenlignet varmeforbruget i nye huse med gulvvarme som eneste opvarmning i forhold til huse med radiatorer. Undersøgelsen viser at det i gennemsnit er 34 % dyrere at anvende gulvvarme.
Årsagen tillægges tidens byggeskik. Større vinduer, flere sammenhængende rum og flere og større badeværelser.

Det er dejligt med gulvvarme. Sørg for ekspertbistand, når anlægget planlægges og installeres.
5 gode råd om gulvvarme             (Lånt fra www.dff.dk)

Forslag til 5 gode råd for folk, der ønsker at etablere gulvvarme.

  1. Sørg for at gulvvarmen er opdelt i én kreds for hvert rum og med individuel styring af hvert rum.
  2. Gulvvarmeslangerne skal være isolerede frem til det rum, som de forsyner.
  3. Gulvvarmeslangerne skal placeres så højt som muligt i konstruktionen og bør ikke indstøbes i betonunderlaget, hvis der udlægges trægulve. I stedet for bør der anvendes specielle gulvvarmeplader, der udlægges direkte under trægulvet.
  4. Hvis der anvendes gulvvarmeslanger indstøbt i betongulve, skal betongulvene være opdelt og være kantisolerede i hvert rum. Gulvvarmeslanger bør således ikke indstøbes i gennemgående betongulve, der går ubrudt under skillevægge.
  5. Gulvvarme indstøbt i betongulve bør kun anvendes som grundvarmekilde og bør altid være suppleret med radiatorer til hurtig regulering af rummets varmebehov som følge af gratisvarme fra bl.a. solindfald og personer i rummet.

#

Betydning for værket
Afkølingens betydning for værket

Derfor       skal det være billigere for brugere med god afkøling af fjernvarmevandet.
Vandet afkøles med 40 grader hos andelshaveren. (Forbrug 1 Mw) Der leveres kun
 21,50 m3
           vand gennem ledningsnettet.
         j
Vandet afkøles med 30 grader hos andelshaveren. (Forbrug 1 Mw) Der leveres kun
 28,70 m3
              vand gennem ledningsnettet.
             k 
Vandet afkøles med 20 grader hos andelshaveren. (Forbrug 1 Mw) Der leveres
  43,00 m3
                    vand gennem ledningsnettet.
Vandet afkøles med 10 grader hos andelshaveren. (Forbrug 1 Mw) Der leveres
 86,00 m3
                                      vand gennem ledningsnettet.

Jo mere afkøling  -  Jo bedre driftsøkonomi for værket  -  Jo billigere varme til forbrugerne  
x
xx
x
x
xx
xx
xx
xx
xx
xx
xx
x



x
z
Beregn afkølingsgraden
z
z
Beregn afkølingsgraden
x
Afkølingen skal være størst mulig - Målsætningen er 35 grader på årsbasis.
 Eksempel:

 Energiforbrug (kWh)
 --------------------------------  x  0,86  = Gennemsnitlig afkøling
   Vandmængde (m3)




         12210 (kWh)
 --------------------------------  x  0,86  = 30o afkøling
            350 (m3)

På årsbasis skal den gennemsnitlige afkøling - forskellen på fremløbstemperaturen og returtemperaturen - være størst mulig og helst 35 grader eller mere.

Den gennemsnitlige afkøling beregnes således:
Periodens forbrugte varmeenergi i antal kWh divideres med periodens gennemstrømmede vandmængde i m3 (Begge tal kan aflæses på måleren). Det tal, der fremkommer herved er energiforbruget pr. m3, som nu omregnes til grader Celsius ved at gange med 0,86.